Vores hø

Vi har en lille produktion af kunsttørret hø, som vi sælger mest til heste og gnaver.


Vi dyrker 20 HA med hø. Lige for tiden har vi 3 forskellige blandinger vi dyrker, en urtegræsblandingen solfaxi, vores egen urtegræsblanding og en engblanding.

Vi  slår og tørre græsset i forskellige stadier så de passer forskellige dyrs behov.


Vi gøder vores marker, men sprøjter kun hvis der skulle forkomme giftige planter i vores marker. Vi har endnu ikke behøvet at sprøjte vores marker, men nu hvis engbrandbæren er ved at blive spredt over hele danmark, kan det blive nødvendigt hvis vi finder den på vores marker. Hvis det skulle blive aktuelt vil vi sprøjte hele marken ned og lave en ny jordberabejdning hvorefter der vil blive sået nye planter. Derfor vil der ikke være risiko for at jeres dyr får planter der er sprøjtet. De marker vi pt dyrker har ikke været sprøjtet siden 2010.


Alle græsblandinger er lavet på lavfruktan græsser, sådan at det er fiberen i græsset der opfylder dyrets energibehov og ikke sukkeren.

Sukker optages i dyrets tyndtarm som er rimelig kort. Hvis sukkeret ikke når at blive optager i tyndtarmen kommer det vidre i fordøjelsessystemet og ud i stortarmen. I stortarmen er der en masse mikroorganismer der er til for at nedbryde fiber. Disse mikroorganismer kan ikke lide sukker og stivelse fra korn. Derimod er der nogle andre mikroorgenismer der elsker den. De overtager pladsen for de andre mikroorganismer, så de andre dør. Når de "dårlige" mikroorganismer spiser sukkeret udskilder de giftstoffer. Når de gode mikroorganismer dør udskiller de også et giftstof og disse giftstoffer er blandtandet med til at heste bliver forfangen


Vi har en lille besætning af Dexterkøer og en voksende besætning af Spæl Sau får. Vi har valgt at have lidt dyr for at udnytte vores produktion mest optimalt. Når vi presser høet om fra rundballer til småballer, er der et spildprodukt af hø som vi fodre dyrene med om vinteren. Vi har desuden fundet ud af at vores får er rigtig gode til at spise uønskede planter i vores marker så som skræpper, tidsler og kamille og vil i fremtiden udnytte denne egenskab bedre. Både køer og får afgræsser markerne om efteråret hvor man normalt afpudser markerne med maskiner, for at gøre dem vinterklar. Det spiste græs kommer derfor tilbage på markerne som langsomt optagelig gødning.

SKOVLY HØ


Verdens bedste urtegræs hø til gnavere !

Østerskovvej 5 - 4653 Karise - tlf: 41423243 - CVR: DK 33289375 - skovlyho@gmail.com

Skovly hø


Vores hø er testet af dyr.

Urtegræshø Solfaxi - vores egen urtegræs blanding.


Da vi startede vores produktion af urtegræs valte vi at udså vores græsmarker med solfaxi urtegræsblanding. Desværre har de med tiden udtaget alle urterne i blandingen, samt vi har erfaret at lucernen giver os problemer især hvis vi har en tør sommer.


Derfor er vi langsomt ved at omlægge vores marker til vores egen urtegræsblanding. De første marker er udsået i år og det ser lovende ud og 1. slet vil blive her i efteråret 2017.


Solfaxi lavfruktan Urtegræsblanding.


Art/græsser

Alm. Rajgræs,  lavfruktansort

Rajsvingel (strandsvingel type)

Timothe

Engrapgræs

Rødsvingel

Hundegræs

Alm. Rapgræs


Art/bælgplanter

Lucerne 

Humlesneglebælg

Kællingetand

Esparsette


Art/urter

Cikorie

Bibernelle



Der er nogle af urterne og bælgplanterne der ikke forekommer i de enkle maker hvilke især er bibernelle og esparsette vi sjælent ser. På nogle våde pletter er det stort set kun rajslvingel vi ser.

Tilgengæl er der mange selvsået "urter" som vi ofte kalder ukrudt i form af mælkebøtter og tisler.

Vores egen urtegræsblanding


Art/græsser

strandsvingel

timote

alm. hundegræs


Art/bælgplanter

Kællingetand

humlesneglebælg


Art/urter

Cikorie

Lancet vejbred

bibernelle


Vi kan se at alle bælgplanter og urter gror godt i de nysået marker og der er riligt af dem.